Flot Grand Opening d. 7. december 2012

Grand Opening på Erhvervsparken Egedal blev en stor succes, og vi var heldige, at vejrguderne var med os, idet arrangementet kunne afvikles i tørvejr og uden blæst.

Lidt over kl. 11.00 bød økonomidirektør Anders Arvai, Ambu A/S, velkommen, hvorefter borgmester Willy R. Eliasen talte og klippede snoren over.

Alle deltagerne kunne derefter slappe af med en hotdog fra pølsevognen eller en kop kaffe med wienerbrød i kantinen.

Blandt de mange besøgende, var flere gode virksomheder, som ønskede at se på lejemål i ejendommen, og vi fremviste hallen på 501 kvm. til 3 virksomheder, hallen på 1.109 kvm. til 1 virksomhed, lageret på 353 kvm. til 1 virksomhed, ca. 200 kvm. kontor til 1 virksomhed, samt 50 kvm. lager til 1 virksomhed.

Vi vil gerne sige hjerteligt tak til Willy R. Eliasen og de mange deltagere, som medvirkede til at gøre dette arrangement til en succes!

Copyright © 2012 Erhvervsparken Egedal